Psykopat

En psykopat er en person med en personlighedsforstyrrelse, som er karakteriseret ved antisocial adfærd og manglende kontrol over egen adfærd.

Psykopater er ofte manipulerende og egocentriske. De indgår udelukkende i relationer med andre personer, som de kan udnytte for egen vinding.

Psykopater bliver tit opfattet som koldblodige og hårdhændede personer med en voldelig adfærd. De kan også være charmerende og karismatisk.

Man taler ofte om, at psykopater bærer en maske, som gør dem i stand til at blende ind i mængden og det offentlige system. Det kan derfor være utroligt svært at identificere psykopaten, da vedkommende på overfladen minder om én selv.

Nogle af de mest markante psykopatiske træk er manglende følelse, manglende respekt og manglende skyldfølelse. Psykopater er ikke i stand til at forstå virkningen og konsekvenserne af deres handlinger.

Som følge af tidlige adfærdsproblemer kan de være hårdhændede og ufølsomme i konflikter og over for andres sikkerhed, smerte og grænser. Ofte vil de bruge deres manglende empati til at tilfredsstille egne behov og til at få deres vilje.

Alle disse adfærdsmønstre og egne regler kan have negative konsekvenser for psykopaten. Personer med lidelsen har ofte svært ved at opretholde relationer og følge de regler, som gør sig gældende i samfundet. De har med andre ord ingen dårlig samvittighed.

Undersøgelser har vist, at psykopater er mere tilbøjelige til at bryde loven og begå kriminelle handlinger. De er involveret i flere voldsforbrydelser mod kvinder.

Der er ikke nogen dokumenteret, dybdegående forklaring på, hvad årsagen til psykopati er. Der er dog bred enighed om, at psykopati i sandheden er noget, man bliver født med. Behandling af psykopati er fokuseret på at hjælpe psykopaten med at lære at styre sin adfærd. Det ikke er muligt at helbrede lidelsen.

Som nævnt, er psykopati ikke en officiel diagnose, men derimod en række karaktertræk. Den officielle betegnelse for psykopati er dyssocial personlighedsstruktur, som er kendetegnet ved manglende respekt, skyld, overfladisk charme og antisocial adfærd.

Har man psykopatiske karaktertræk, vil man ikke angre sine handlinger, selvom de har forvoldt smerte og angst hos andre.

Psykopater er ligeglade med regler. De handler derfor typisk for egen vinding, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have. De er i højere grad gode til at gennemskue andres følelser, men lader sig ikke påvirke, hvis disse krænkes eller såres.

Disse karakteristika deles ofte af psykopater:

• Egocentreret, opmærksomhedskrævende og selvhævdende
• Er ligeglad med andres følelser
• Føler ikke ansvar for egne handlinger og egne fejl
• Manipulerer andre for at opnå magt og personlig vinding
• Er i stand til at charmere andre
• Patologisk løgner
• Keder sig og har behov for spænding
• Manglende evne til at fastholde et langvarigt forhold

Psykopatens mangel på empati gør dem følelsesløse og ligeglade med resultaterne af deres handlinger. Psykopater har ofte succes i deres karriere og på visse punkter også i privatlivet. Men deres manglende evne til at skabe ægte tilknytning og erfaringer kan føre til problemer.

Behandling af psykopati er typisk vanskeligt, da de ofte ikke tror på, at de har et problem, som kræver professionel hjælp. Med andre ord er psykopaten slet ikke klar over, at vedkommende er anderledes, når de bliver konfronteret.

Behandlingen fokuserer derfor på at hjælpe psykopaten med at styre sin adfærd og lære at håndtere de afvigende karaktertræk.

Psykopater har en tendens til at se verden på en meget bogstavelig og rationel måde. Den manglende empati resulterer i, at psykopaten i stedet træffer beslutninger på et mere rationelt grundlag. De lader sig ikke påvirke af sociale normer, men træffer beslutninger baseret på det, der gavner dem i øjeblikket.

Som følge heraf er psykopater ofte i stand til at bevare roen i situationer, der ville medføre panik hos andre mænd og kvinder. Løsrivelsen fra det følelsesliv, som andre personer navigerer efter, gør det også muligt at manipulere for at opnå personlig vinding eller at begå forbrydelser, uden de føler skyld.

Du bør dog være opmærksom på, at det ikke er alle psykopater, som begår kriminalitet, har en uansvarlig forældreadfærd eller sender trusler til folk Størstedelen af psykopater besidder topstillinger og klarer sig generelt godt i samfundet som et direkte resultat af, at de ikke lader sig påvirke af andres tanker omkring dem.

De agerer og føler på baggrund af det, der kan gavne dem. Derfor vil de kunne kravle langt op ad karrierestigen – uden at vække opsigt, selvom de i higen efter succes forvolder andre smerte. Af samme årsag kan det være svært at spotte en psykopat.

Selvom alle psykopater deler flere af de psykopatiske træk, kan de være mere eller mindre fratrædende i deres personlighed. Det er værd at huske på, at der er lige så stor forskel på psykopater og narcissister som på almindelige mennesker. De findes i alle samfundslag.

Der findes ikke ét svar på, hvordan man bliver psykopat, da udviklingen af psykopati menes at være resultatet af et samspil mellem fejl i genetik og miljø. Forskning på området viser, at der er en række faktorer, som medfører risiko for, at personer udvikler psykopatiske karaktertræk – f.eks. misbrug eller omsorgssvigt.

Personer, der lider af bestemte psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni eller bipolar lidelse, kan have større risiko for at udvikle psykopati i fremtiden. Dog er det blevet påvist, at der er en stor arvelighed forbundet med psykopati på op mod 50-60 procent..

Det er dog ikke blevet påvist nøjagtigt, hvad den biologiske baggrund for psykopati er. Samtidig er det også uklart, hvor meget miljøet spiller af rolle.

Forskellen på en sociopat og en psykopat er, at psykopatens psykopatiske karaktertræk er medfødt, mens sociopatens lidelse er et resultat af udefrakommende påvirkninger.

Som nævnt, findes der ikke ét definitivt svar på, hvorfor man bliver psykopat. Årsagerne til psykopati kan variere fra person til person. Der er dog nogle fælles faktorer, som kan bidrage til udviklingen af psykopatiske karaktertræk. Den generelle holdning, at psykopati er genetisk betinget og dermed også arveligt.

Selvom psykopati menes at være arveligt, har mange psykopater haft en traumatisk barndom, som kan have været præget af vanrøgt, misbrug eller andre traumatiserende oplevelser. Denne tidlige skade kan føre til mangel på anger og skyld samt en tilbøjelighed til vold.

Det er dog vigtigt at huske, at det ikke alle, der oplever traumer i barndommen, som bliver psykopater, narcissister eller sociopater. Børn, der senere udvikler psykopatiske karaktertræk, vil ofte lyve og være impulsstyrede og upålidelige – f.eks. ved at være ondskabsfulde over for mennesker og dyr.

Det er vigtigt, at børn med psykopatiske træk lærer, hvilken opførsel omverdenen finder acceptabel. Det kan derfor være sandsynligt, at uklare forældreroller, mandlige eller kvindelige psykopater som rollemodeller, har betydning for udviklingen af psykopati.

Dog er der ingen egentlig dokumentation for, hvilke miljømæssige faktorer, som har indflydelse på, om et barn udvikler dyssociale karaktertræk. Det anslås, at omkring 2-3 procent af befolkningen er psykopater.

Psykopater, sociopater og narcissister minder på mange måder om hinanden. De kan derfor være svære at skelne fra hinanden. Det er der god grund til, da de tre personlighedstyper deler mange af de samme træk.

Psykopati er ikke nogen sygdom, men derimod en personlighedsforstyrrelse, som kan inddeles i tre kategorier – psykopati, sociopati og narcissisme.

Herunder følger en oversigt over de karakteristika, som definerer de enkelte personlighedsforstyrrelser:

• Psykopater har en tendens til at være karismatiske og manipulerende, og de vil ofte have en storslået følelse af selvværd. Psykopater er ude af stand til at sætte sig ind i andres situation og har en tendens til at være kolde og kalkulerende i deres handlinger. De føler og reagerer ikke på kritik, da andres holdning ikke betyder noget for dem.

• Sociopater er på den anden side ofte mere impulsive og uberegnelige i deres adfærd. De kan være charmerende, men de er også mere tilbøjelige til at reagere voldeligt. Desuden er sociopater generelt mindre intelligente end psykopater og har svært ved at passe ind i samfundet.

• Narcissisten er den selvhævdende, selviscenesættende og konkurrenceprægede type, som konstant søger at være i fokus for at fremhæve sig selv og sine kompetencer. Reagerer ofte voldsomt på kritisk og er ude af stand til at sætte sig ind i andres situation.

Alle tre typer har en grundlæggende mangel på empati. I sidste ende kan både psykopater og sociopater være farlige, men psykopater er typisk mere beregnende og snedige. Sociopater er derimod mere impulsive og ustabile.

Den generelle opfattelse er desuden, at psykopati som udgangspunkt er genetisk betinget, mens sociopati er et resultat af ydre omstændigheder.

Som nævnt, er det dog vanskeligt at konkludere nøjagtigt, hvad der ligger til grund for de forskellige personlighedstyper, da det afhænger af den enkelte person.

Det kan være svært at spotte en psykopat.

På overfladen kan de være charmerende og karismatiske, men bag masken gemmer der sig en anden virkelighed. Ofte vil de forsøge at manipulere dig til at opnå en form for personlig vinding, da de kun er interesseret i at have en relation til personer, som de får noget ud af.

Der er dog en række faresignaler, som du bør være opmærksom på, hvis du har mistanke om, at du har en relation til en person med psykopatiske træk. Hvis du vurderer, at det er tilfældet, er det en god idé at afbryde relationen så hurtigt som muligt, så du beskytter dig selv for den manipulative adfærd.

Kig efter disse fem advarselstegn:

●     En mangel på empati: Psykopater mangler empati, kan ikke sætte sig ind i andres situation og angrer ikke sine handlinger, selvom de sårer andre.

●     Søger spænding: Psykopater søger ofte spænding, og de er ligeglade med, om de forvolder skade hos andre mennesker i deres jagt efter adrenalin.

●     Antisocial adfærd: Psykopater følger ikke på samfundets spilleregler på samme måde som andre mennesker, og de er ude af stand til at opretholde langvarige og nære relationer.

●     Manipulerende adfærd: Psykopater kan fremstå utroligt charmerende, og det er et bevidst træk, de anvender til at snyde andre for at opnå personlig vinding.

●     Sexafhængighed: Mange psykopater er sexafhængige, pornoafhængige og kærlighedsafhængige og indleder ofte flere seksuelle forhold til forskellige personer, selv hvis de indgår i et i parforhold.

Selv om psykopati anses for at være en livslang lidelse, som ikke kan kureres, findes der forskellige behandlingsformer. Terapi kan hjælpe psykopater med at lære at kontrollere deres impulser og forstå konsekvenserne af deres handlinger.

Der findes dog ingen kur mod psykopati, og psykopaten vil aldrig søge behandling på egen hånd, da personen ikke selv mener, at der er noget galt. Af samme årsag vil psykopaten ofte ikke være motiveret til at søge hjælp, da det ikke gavner vedkommende, selvom det kan være en hjælp for de pårørende.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at psykopater er eksperter i at skjule deres sande hensigter. Derfor kan det også være svært at sige fra overfor en psykopat. Ofte vil din afvisning ikke blive accepteret, og psykopaten vil i stedet forsøge at manipulere dig til at ændre holdning.

Generelt bør du for alt i verden undgå psykopater, hvis du kan komme til det.

Vær opmærksom på advarselstegnene på psykopati, såsom mangel på empati, manipulation og grandios adfærd. Hvis du bemærker disse karaktertræk hos en person, er det vigtigt at være forsigtig i nærheden af vedkommende.

Hvis du alligevel opdager, at du er kommet i kløerne på en psykopat, er der en række forholdsregler, du bør tage dig, hvis du vil sige fra over for vedkommende.

Sådan siger du fra overfor psykopaten:

Først og fremmest er det vigtigt, at du har nogle mennesker, som du kan støtte dig til, og som du har tillid til. Det vil øge din styrke til at modstå psykopatens manipulation.

Når du siger fra overfor psykopaten, er det vigtigt, at du overvejer dine ord nøje. Husk på, at en psykopat primært agerer på baggrund af rationalitet og er derfor ikke drevet af følelser. Derfor vil dine argumenter prelle af, hvis du bruger følelser som argumentationsform.

Du skal tale på baggrund af fornuft og give logiske forklaringer på dine handlinger og følelser. Samtidig skal du forsøge at være så rolig som muligt, når du taler med psykopaten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at han eller hun leder efter en reaktion fra dig. Viser du, at du er ked af det, vil det kun optrappe situationen, selvom det er en reel følelse, du har. Psykopaten vil i stedet forsøge at ændre din overbevisning.

Det er også vigtigt at huske på, at der ikke findes nogen formel på, hvordan du håndterer en psykopat. Det kan derfor være en god idé at have en anden person med dig, når du konfronterer psykopaten. På den måde kan du bedre bevare roen, ligesom du er sikker på, at du får sagt de ting, der er at sige.

Kærlighed kan være svært at definere. De fleste er dog enige om, at det indebærer en dyb følelse af samhørighed og hengivenhed til et andet menneske. Psykopater anses ofte for at være ude af stand til at elske på grund af den manglende empati og ligegyldighed overfor andres følelser.

Det er dog muligt for psykopater at knytte sig til andre mennesker. Faktisk mener nogle forskere, at psykopater er mere tilbøjelige til at opleve stærke former for kærlighed, som dog ikke relaterer sig til andre mennesker. Eksempelvis en stærk tilknytning til et kæledyr eller en genstand.

Selvom psykopater måske ikke oplever kærlighed på samme måde som andre mennesker, er de altså i stand til at danne dybe følelsesmæssige bånd på deres egen måde. Samtidig skal du huske på, at psykopatens relationer til andre primært er baseret på manipulation og kontrol.

Psykopaten vil udelukkende have relationer til personer, som kan give ham eller hende en form for personlig vinding.

Udgivet af:

Babar Siddiqi