Hvad er en sociopat?

En sociopat er en person med en dyssocial personlighedsstruktur og personlighedsforstyrrelse, som b.la. kendetegnes ved manglende empati, manglende ansvarsfølelse, manglende skyld og manglende respekt for sociale adfærdsformer og nære relationer.

Sociopatens mangel på skyldfølelse minder på mange måder om psykopatens adfærd, da der er mange af de samme karaktertræk, som går igen.

Den overordnede forskel på sociopater og psykopater er dog, at sociopatens adfærd stammer fra miljø, og er derfor ikke genetisk bestemt, som det overordnet set er tilfældet med psykopater.

I stedet synes sociopatens adfærd at stamme fra opdragelsesmæssige vanskeligheder som misbrug i barndommen, udpræget omsorgssvigt eller lignende traumer. Disse traumer har været med til at forme sociopatens afvigende og antisociale adfærd som et værn mod de oplevelser, der har ligget til grund herfor.

Hvor en psykopat ofte er overfladisk charmerende, snu, manipulerende og kontrollerende, vil sociopaten have en mere udadreagerende, impulsiv og opfarende adfærd.

Sociopaten vil ofte komme i vanskeligheder og fysisk konfrontation grundet sin dyssocial personlighedsstruktur, ligesom vedkommende har vanskeligt ved at fastholde relationer.

Hvad kendetegner en sociopat?

Sociopater har tendens til at fremstå nervøse, og bliver ofte frustrerede, hvis deres egne behov ikke bliver dækket.

Det kan være vanskeligt at gennemskue en sociopat, da de ofte vil have store følelsesmæssige udsving – f.eks. i form af pludselige vredesudbrud og total mangel og respekt for sociale normer. De lever typisk på kant med samfundet, har svært ved at fungere i et almindeligt job, og har en tendens til at havne i kriminalitet.

Undersøgelser peger på, at en sociopat har svært ved at knytte sig til andre mennesker, men det kan dog lade sig gøre.

Hvis personen, der lider af sociopatisk personlighedsstyrelse, knytter sig til andre, vil det ofte være én enkelt person eller gruppe. De personer, som sociopaten føler samhørighed med, vil være de eneste, som betyder noget, og sociopaten vil fuldstændig ligeglad med det øvrige samfund.

Sociopaten virker nemmere at gennemskue end en psykopat, da vedkommende ikke på samme måde er i stand til at manipulere gennem overfladisk charme.

Han eller hun handler ofte på impuls og er ude af stand til at tænke langsigtet. De reagerer på det, der virker rigtigt i øjeblikket – og tillægger ikke eventuelle konsekvenser stor betydning.

Dette kendetegner sociopaten:

  • Impulsiv og utilregnelig
  • Vanskeligt ved at skabe relationer
  • Kan ikke fastholde et almindeligt arbejde
  • Har ikke kontakt med sin familie
  • Tåler ofte ikke at blive afvist
  • Bliver let oprørt og vred
  • Råt udtryk
  • Sexafhængighed og pornoafhængighed

Sociopaten har en aggressiv og udadreagerende ageren, som især kommer til udtryk i sociale sammenhænge med familie, venner eller bekendte.

Dét er denne antisociale personlighedsforstyrrelse, som gør, at sociopaten ofte er en enspænder, der lever afskåret fra det bestående samfund – f.eks. ved at bevæge sig ud af en meget tidlig kriminel løbebane frem for at tage et reelt arbejde.

dyssocial personlighedsstruktur

Hvordan tænker en sociopat?

Som nævnt, tænker sociopaten kortsigtet og er ligeglad med de konsekvenser, som hans eller hendes handlinger medfører.

Vedkommende er ikke i stand til at sætte sig ind i andres følelser og reagerer voldsomt på afvisninger, kritik og mistillid, hvilket typisk bunder i manglende selvværd, som er et af de markante kendetegn ved sociopaten.

Dermed opstår der et tomrum og en ligegyldighed, som sociopaten forsøger at fylde ud ved at jagte kortsigtet lykke.

Det kan forekomme i mange skikkelser, og det er ikke ualmindeligt, at sociopaten udvikler en sexafhængighed, en pornoafhængighed eller en kærlighedsafhængighed, som kompensation for dække sin tomhedsfølelse og manglende sociale interaktion.

Sociopaten søger ligeledes spænding for at få sine behov dækket. Jagten efter spænding skyldes en ligegyldighed, som er en direkte konsekvens af, at sociopaten ikke er i stand til at knytte stærke relationer. Spænding kan forefindes i mange afskygninger – f.eks. ved hasarderet kørsel, indbrud og problematisk kontakt med ordensmagten.

Sociopaten tænker kun på sig selv og agerer på baggrund af det, der kan give vedkommende personlig vinding. Han eller hun næres ikke af at gøre noget godt for andre, men forsøger konstant at udfylde sin tomhedsfølelse med forskellige stimuli, uden respekt for sociale normer.

Hvordan bliver man sociopat?

Der er stor forskel på, hvad der helt præcist udløser diagnoser som sociopati eller psykopati.

Hos psykopater er den dysfunktionelle personlighedsstruktur typisk et medfødt træk, som primært er genetisk bestemt.

Hos sociopater er den dyssociale adfærd, som er kendetegnende ved personlighedsforstyrrelsen. Her er det derimod udefrakommende påvirkninger, som har gjort, at de er blevet, som de er.

De vil ofte have været udsat for begivenheder i barndommen, som har resulteret i, at de har trukket sig ind i sig selv. Det kan eksempelvis være, at sociopaten har været udsat for seksuelle overgreb, omsorgssvigt eller har haft andre traumatiserende oplevelser.

Derfor er det heller ikke alle sociopater, som er ude af stand til at føle ansvar og holde fokus på andre menneskers behov. Dette er ligeledes med til at adskille sociopaten fra psykopaten, da psykopaten ikke på nogen måde er i stand til at udvise empati for andre.

Hvorfor bliver man sociopat?

Der er ikke noget definitivt svar på, hvorfor nogle personer udvikler sig til sociopater.

Dog er der enighed om, at det er et resultat af udefrakommende påvirkninger. Fælles for de fleste sociopater er, at de har haft en svær barndom med en relation til voksne, som skulle have taget sig af dem, men som i stedet har været præget af mangel på omsorg.

Det har påvirket sociopaten i en sådan grad, at vedkommende har trukket sig ind i sig selv og udviklet et værn mod omverdenen.

Sociopati kan ikke kureres, men sociopaten kan tillære nogle af de sociale kompetencer, som vedkommende mangler, gennem veldokumenteret behandling. Han eller hun kan gennem terapibehandling lære at håndtere sine vredesudbrud, tænke på konsekvenserne ved sine handlinger.

sociopati

Hvad er forskellen på sociopaten og narcissisten?

Personer med dyssocial personlighedsstruktur og personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har flere fællestræk, hvorfor det kan være svært at skelne sociopaten fra narcissisten.

Begge har en tendens til at være overfladiske, udnyttende og snakkesalige samt være ude af stand til at sætte sig ind i andres behov. Alligevel er der dog flere områder, hvor de to personlighedstyper afviger fra hinanden:

Sociopaten handler impulsivt med store vredesudbrud – og det er ikke et træk ved narcissisten, som i stedet er mere kalkulerende i sin adfærd.

Narcissister har behov for beundring og jalousi fra andre – og det er ikke et træk, som nødvendigvis kendetegner sociopaten.

Sociopaten vil desuden i langt højere grad være på kant med loven og befinde sig i den kriminelle verden end narcissisten, som typisk er mere fokuseret på at opnå personlig vinding gennem en reel karriere i erhvervslivet.

Hvordan spotter man en sociopat?

Der er mange tegn, som du bør være opmærksom på, hvis du har mistanke om, at du kender en person med dyssocial personlighedsstruktur.

Sociopaten er slet ikke lige så charmerende som en psykopat, og de er derfor heller ikke lige så gode til at manipulere andre mennesker. Han eller hun er i stedet kendetegnet ved at være utilregnelige, og de fungerer typisk ikke på det almindelige arbejdsmarked.

Samtidig har sociopaten vanskeligt ved at bygge og opretholde sociale relationer til andre, hvor det er sjældent, at man har dem tæt inde på livet uden at vide det.

Vær opmærksom på disse 5 tegn:

  • Aggressiv adfærd: Miljøets påvirkning har givet sociopaten en konfliktskabende og aggressiv adfærd, hvorfor vedkommende er afskåret fra de sociale spilleregler, som gør sig gældende i samfundet.
  • Utilpasset og afstumpet adfærd: Sociopaten vil ofte fremstå tydeligt utilpasset, og det vil derfor være nemmere at spotte en sociopat frem for en psykopat eller narcissist.
  • Kriminel løbebane: En sociopat vil typisk være tilbøjelig til at lave kriminalitet. Det estimeres at op mod 40 % af de indsatte i landets fængsler har én eller flere diagnoser af dyssocial personlighedsforstyrrelse.
  • Misbrug: Mange sociopater forsøger at kompensere for deres tomhedsfølelse gennem f.eks. alkohol eller euforiserende stoffer. Der findes mange sociopater i misbrugsmiljøerne.
  • Jagter spænding: Sociopaten vil ofte være på jagt efter spænding, hvilket kan komme til udryk gennem sexafhængighed, kriminalitet, hasarderet kørsel eller lignende.

Ovenstående liste er blot eksempler på nogle af de karaktertræk, som er kendetegnende for sociopaten.

Vær opmærksom på, at du ikke kan “diagnosticere” en person med sociopati eller psykopati, blot fordi vedkommende har et eller flere af ovenstående karaktertræk. Det kræver en professionel lægefaglig person at diagnosticere en sociopat eller psykopat.

Hvordan siger man fra overfor en sociopat?

Det er vigtigt, at du ikke lader en sociopat styre relationen, hvis du render ind i én. Du bør sige tydeligt fra, også selvom det kan være svært.

Det kan være direkte nedbrydende at møde en sociopat, selvom de på overfladen kan minde om os andre, indtil du begynder at grave dybere.

Du kan ikke bruge dine følelser, når du argumenterer mod en sociopat. Dét, der synes som almindelig logik, forstår sociopaten ikke, og derfor er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt, før du konfronterer vedkommende.

5 simple råd til at sige fra over for en sociopat:

  • Hold fast på din mening: Når du siger fra over for en sociopat, er det vigtigt, at du holder fast på dine argumenter og din mening. Du skal ikke lade dig forføre til at ændre mening, uanset hvor meget sociopaten forsøger på det. Det viser tegn på svaghed, og det vil han eller hun udnytte.
  • Dokumentér aldrig: Du bør få alting på skrift, når du siger fra overfor en sociopat. Når du har det på skrift, kan sociopaten ikke på samme måde argumentere imod det, og derfor er det væsentligt, at du sørger for dokumentation og får alting på skrift.
  • Involvér en fagperson: Det kan være en god idé at involvere en rådgiver, når du siger fra overfor en sociopat. En professionel rådgiver kan styre slagets gang, så du ikke risikerer at blive forført til at ændre holdning.
  • Vis ikke sårbarhed: Du skal ikke vise, at sociopaten har såret dig. Det er et sprog, som sociopaten ikke forstår og dybest set er ligeglad med. I stedet vil sociopaten se det som et svaghedstegn. Fokusér på det budskab, du vil have sociopaten til at forstå – uden at vise tegn på sårbarhed.
  • Fokusér på dig selv: Du bør altid fokusere på dig selv, når du skal sige fra overfor en sociopat. Du risikerer at miste dig selv og din egen virkelighedsfornemmelse, selvværd og selvtillid, hvis du går ind i deres spil.
hjælp til pårørende

Kan sociopaten elske?

Et af sociopatens kendetegn er, at vedkommende ser stort på de sociale spilleregler, som vi andre i samfundet følger. Selvom nogle sociopater knytter bånd til enkelte individer, som de i et begrænset omfang er i stand til at udvise empati for, er det dog ikke i samme omfang som hos almindelige mennesker.

De kan godt være i stand til at elske, men igen er det her værd at være opmærksom på, at der ikke er tale om kærlighed i den form, som vi andre kender den. En sociopat kan derfor også indgå i et parforhold, men det vil være på sociopatens præmisser og spilleregler.

Når sociopaten er vild med en person og kan bruge vedkommende til noget, vil han eller hun fremstå som en opmærksom kæreste eller partner. Når de ikke er det længere, så slukker de automatisk for opmærksomheden.

Har du mistanke om, at du er i forhold med en sociopat, er det en god idé at søge professionel hjælp.

Kontakt MisbrugsSkolen

Udgivet af:

Babar Siddiqi