Nymfomani er betegnelsen i det danske sprog for sexafhængighed blandt kvinder.

Det er en stærkt forøget kønsdrift, som medfører problemer med at udføre de daglige aktiviteter i personens liv. Det skyldes, at kvinden har en ukontrollabel og tvangsmæssig adfærd, som bliver udløst gennem pornografi, onani eller samleje.

Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af nymfomani, ekshibitionisme eller sexafhængighed? Bliv klogere på lidelsen, symptomer, konsekvenser og behandling her.

Nymfomani er en form for hyperseksualitet, som kan ramme mange kvinder.

Tilstanden medfører problemer med at udføre normale daglige aktiviteter. Den seksuelle lyst fylder så meget, at personen, der lider af nymfomani, skubber alt andet til side. Nymfomani kan bl.a. medføre pornoafhængighed, sexafhængighed, digitalt utroskab og utroskab.

Nymfomani bliver karakteriseret ved en overdreven seksuel lyst og øget kønsdrift, som personen ikke har kontrol over.

Det behøver ikke udelukkende at være den seksuelle akt, der gør det vanskeligt at fungere i dagligheden. Fantasier, pornografi og forberedelse kan ligeledes optage en stor del af nymfomanens tid og mentale energi.

Generelt er der foreslået følgende diagnosekriterier:

• Nymfomanen bruger så meget tid på at udføre eller tænke på sin seksualitet, at det forstyrrer hende i dagligdagen. Hun skubber alt andet til side og kan få vanskeligt ved at varetage daglige opgaver og endda et arbejde.
• Nymfomanen bruger seksuel aktivitet til at regulere følelsesmæssige tilstande, som hun finder ubehagelige. Sex bliver en måde at skubbe følelserne til side, når nymfomanen føler sig trist, ængstelig eller andre negative følelser.
• Nymfomanen fortsætter sin adfærd på trods af, at den ukontrollerede sexafhængighed medfører åbenlyse sociale, følelsesmæssige og psykiske problemer, som hun godt er klar over.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor sexlyst ikke er ensbetydende med, at man er sexafhængig eller lider af nymfomani. Dét, der er afgørende, når diagnosen skal stilles, er den samlede mængde af seksuel aktivitet. Og det gælder derfor både planlægningen, fantasierne, kontakten og den seksuelle akt.

Samtidig er det væsentligt, at de seksuelle aktiviteter skal være så udpræget, at de gør det vanskeligt at opretholde en dagligdag. I mange tilfælde vil det seksuelle fylde så meget, at det overskygger alt andet. Mange vil f.eks. opleve, at det er vanskeligt indgå i et fast parforhold, ligesom jobbet også kan være i fare.

På samme måde som med mange andre psykologiske lidelser er det vanskeligt at definere én enkeltstående årsag til nymfomani. Dog er der en række relaterede risikofaktorer, som kan bidrage til forståelsen af, hvorfor nogle kvinder lider af nymfomani – f.eks. seksuelt misbrug, lavt selvværd og følelsesmæssig ustabilitet.

Disse risikofaktorer kan blandt andet være årsag til nymfomani:

• Seksuelt misbrug: Det er almindeligt, at personer, som har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen eller i den tidlige ungdom, senere i livet udvikler hyperseksuel adfærd. Dét, at have været offer for seksuelt misbrug i fortiden, kan således være en årsag til nymfomani.
• Lavt selvværd: Lavt selvværd og en ringe selvopfattelse kan være udslagsgivende for udviklingen af nymfomani, da disse tilstande kan få kvinden til at søge bekræftelse gennem sex. Hun føler sig begæret, når hun går i seng med flere seksuelle partnere, og det kan give hende en følelse af, at hun har betydning.
• Følelsesmæssig ustabilitet: Manglende kontrol af stressende og negative situationer kan i nogle tilfælde udløse denne type adfærd. Hvis kvinden er dårlig til at håndtere disse situationer, kan dette føre til, at hun søger tilflugt i seksuelle forhold for at regulere eller glemme følelserne.

Ovenstående liste er blot eksempler på nogle af de faktorer, som kan være medvirkende til, at en kvinde udvikler nymfomani.

Der er ingen facitliste, og der kan være andre årsager, som har en afgørende betydning for, hvorfor en kvinde udvikler sexafhængighed eller kærlighedsafhængighed. Det er dog væsentligt at forstå årsagen, hvis tilstanden skal behandles.

Tvangstanker, som centrerer sig omkring sex samt pornoafhængighed kan være tegn på problemer, der er forårsaget af nymfomani. Kvinder, som har flere seksuelle partnere uden at have en emotionel tilknytning til dem, kan også have et problem med nymfomani.

Før det vurderes, at der er tale om nymfomani, er det væsentligt, at seksualiteten direkte medfører problemer i dagligdagen. Symptomerne varierer fra person til person. Der er alligevel en række primære tegn og konsekvenser, som indikerer, at der er tale om nymfomani.

Det kræver dog en professionel at stille diagnosen.

Dette er de typisk tegn på nymfomani:

• Hyppig og overdreven masturbation, som ikke alene finder sted på uhensigtsmæssige tidspunkter.
• Hyppig og tvangsmæssig brug af pornografi, hvorfor et af symptomerne på nymfomani ofte vil være pornoafhængighed, som gør det vanskeligt at opretholde en almindelig hverdag.
• Intense og tilbagevendende fantasier, som nymfomanen ikke har kontrol over. Tankerne om sex fylder så meget i dagligdagen, at det kan være vanskeligt at fokusere på at udføre daglige opgaver på f.eks. arbejdspladsen.
• Flere seksuelle partnere, som ikke kan give den seksuelle tilfredsstillelse, som er ønsket. Ofte vil der efterfølgende opstå en følelse af skyld og skam, men til trods herfor fortsætter nymfomanen med at opsøge nye sexpartnere.
• Ude af stand til at indgå i et fast parforhold, fordi lysten til at have sex med andre end sin faste partner er for stor. Det resulterer ofte i både almindelig og digital utroskab, hvilket får parforholdet til at forlise.

Der er mange konsekvenser ved nymfomani. De specifikke symptomer varierer dog fra person til person, ligesom seksuelle præferencer har en indflydelse på, hvilke symptomer der er tilstedeværende. Mange oplever dog, at det er vanskeligt at indgå i et parforhold, fordi de seksuelle aktiviteter fylder for meget.

Den hyperseksuelle adfærd, der definerer nymfomani, er i princippet en afhængighed uden substans. Faktisk er det observeret, at personer, der lider af nymfomani, kan udvikle tolerance over for seksuelle aktiviteter samt abstinenssymptomer, hvis de forsøger at bremse den seksuelle adfærd.

Det er en udpræget misforståelse, at nymfomani er drevet af lyst. Tværtimod bliver nymfomanens seksuelle adfærd drevet af manglende kontrol, lavt selvværd, tristhed og den skyld, der opstår, når personen trodser sin almene fornuftig for at opnå kortsigtet og midlertidig glæde.

Personen, der lider af nymfomani, kan have svært ved at kontrollere sine impulser. Fantasier, onani og sex er ikke noget, som personen nyder og beslutter sig for at udføre. Det er i stedet noget, som personen ikke kan kontrollere. Sexlysten er umættelig, og sex er noget, der udleves tvangsmæssigt.

Ofte vil det påvirke store dele af tilværelse. Arbejde, familieliv, forhold og lignende tilsidesættes, da det ikke er muligt at opretholde, når de seksuelle aktiviteter fylder en stor del af dagligdagen. Af samme årsag døjer mange mennesker med denne lidelse også af tvangstanker, depression og angstlidelser.

Samtidig det ikke ualmindeligt, at nymfomanen grundet opsøger usunde relationer med andre mennesker, som ønsker at udnytte denne tilstand. Det kan f.eks. være sociopater, psykopater eller personer, som lider af narcissisme. Det er derfor vigtigt at søge behandling, hvis man mistænker, at man lider af nymfomani.

Behandlingen af nymfomani foregår hovedsageligt gennem psykoterapi. Her vil man følge forskellige metoder såsom kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi samt accept- eller engagementsterapi. Formålet er at lære nymfomanen at regulere sine tvangstanker og kontrollere sine impulser.

Personen får desuden strategier, som hjælper vedkommende med at kontrollere de følelser eller problemer, som ligger til grund for den nymfomaniske adfærd. Herudover kan man i nogle tilfælde også behandle med medicin – f.eks. antidepressive eller medicin til behandling af afhængighed.

Gennem personlige samtaler og terapi opbygger vi i fællesskab en forståelse for, hvad det er, der ligger til grund for den seksuelle adfærd. Det er nødvendigt, at personen er bevidst om de følelser, der fungerer som katalysator for adfærden, hvis det skal være muligt at ændre tilstanden.

Selve behandlingsforløbet indeholder undervisning, individuelle sessioner, gruppeforløb samt forskellige former for terapeutiske opgaver. Det er væsentligt, at der arbejdes med motivation på et psykologisk plan, hvis behandlingen skal være succesfuld. Herudover skal personen have et oprigtigt ønske om at ændre sin adfærd.

Udgivet af:

Babar Siddiqi