Narcissisme

Narcissisme og narcissistisk personlighedsforstyrrelse er to forskellige begreber, som ofte anvendes identisk.

Narcissisme er en række karaktertræk, mens narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelsen er kendetegnet ved overdrevne oplevelser af personlig betydning samt en trang til at blive beundret af omverdenen.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad narcissisme og narcissistisk personlighedsforstyrrelse er.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er en personlighedsforstyrrelse, som karakteriseres ved overdreven trang til personlig beundring samt en selvopfattelse, der ophøjer én selv til at være bedre end andre.

Personer, der lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse, har ofte svært ved at udvise empati for andre mennesker.

Ofte vil personen med narcissistisk personlighedsforstyrrelse være uinteresseret i at udvise omsorg for andre mennesker, medmindre vedkommende opnår en personlig gevinst ved det. Gevinsten kan bestå af opmærksomhed, status eller andre former for personlig vinding, som i højere eller lavere grad gavner vedkommende.

Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er dybest set bange for ikke blive bemærket, da det vil resultere i, at personen ikke føler sig noget værd. Typisk kommer det til udtryk via et ekstremt behov for at blive set, hørt, anerkendt og beundret af andre. Det får ofte narcissisten til at fremstå arrogant og selvoptaget.

Det kan være svært at gennemskue og diagnosticere en narcissist, da det kræver grundige undersøgelser af kompetente fagfolk. Selvom alle personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er forskellige. Selvom personlighedsforstyrrelsen kan være mere eller mindre fremtrædende, er der en række karaktertræk, som går igen.

En narcissist vil ofte udvise flere af følgende kendetegn:

• En illusion om, at vedkommende er bedre og mere værd end andre
• Udpræget behov for andres opmærksomhed og beundring
• Ude af stand til at planlægge langsigtet, men handler på dét, der giver personlig vinding
• Udviser manipulerende adfærd for at opnå personlig vinding
• Ude af stand til at tage ansvar for egne handlinger
• Er nærtagende, hvis vedkommende bliver mødt af modstand, afvisning eller kritik
• Har svært ved at opretholde langvarige og vedvarende forhold
• Har vanskeligt eller umuligt ved at føle skyld eller dårlig samvittighed
• Har et overfladisk følelsesliv uden nærhed og intimitet

Ovenstående liste er eksempler på nogle af de karaktertræk, der går igen hos personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse adskiller sig ved at have konstant behov for anerkendelse og ros, samt en selvopfattelse, som er ude af trit med virkeligheden.

Det vil derfor være vanskeligt for andre at omgås en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. De kan virke bitre udadtil, men ofte er de skrøbelige indadtil og døjer med lavt selvværd.

Dog er en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse blevet diagnosticeret med en afvigende personlighedsforstyrrelse. Begrebet narcissisme anvendes dog også til at beskrive personer, som ikke kan diagnosticeres, men som deler ét af de karaktertræk, som er kendetegnende ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Narcissisme er som sådan ikke nogen diagnose, men derimod en måde at opleve sig selv og verden på.

En narcissist er således ikke nødvendigvis en person med en personlighedsforstyrrelse. Begrebet er et udtryk for, at vedkommende har flere narcissistiske træk end den gennemsnitlige person.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse er derimod en diagnose, som dog ikke findes i det europæiske diagnosesystem, ICD. Den findes dog i det amerikanske diagnosesystem, som går under forkortelsen DSM.

I USA er det derfor muligt at få stillet diagnosen ‘narcissistisk personlighedsforstyrrelse’, som forkortes NPD (‘Narcissistic Personality Disorder’).

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse har visse fællestræk med dysfunktionel personlighedsstruktur, som i daglig tale kaldes for psykopati. Alligevel kan disse ikke sammenlignes, da der er væsentlig forskel på personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse og psykopater.

Diagnosen menes at kunne stilles for 1 til 3 procent af befolkningen, mens narcissisme som karaktertræk er mere udpræget. Her anslås det, at tallene varierer fra 2,5 til 16 procent.

I Danmark anvender man diagnosekategorien ‘anden specifik forstyrret personlighedsstruktur’, men man henviser til den amerikanske diagnose.

Man ved ikke med sikkerhed, hvad årsagen til narcissistisk personlighedsforstyrrelse er.

Det er helt naturligt at være narcissistisk, når man er 1-1½ år. Men det er dog en fase, som for de fleste overstås, i takt med at man bliver ældre. I de fleste tilfælde begynder de narcissistiske karaktertræk at vise sig i den tidlige voksenalder, men man ved ikke specifikt, hvornår det opstår.

I Danmark og Europa mener man, at arvelighed sandsynligvis spiller en rolle. Det mest væsentlige grundlag for udvikling af narcissistisk personlighedsforstyrrelse udspiller sig dog i barndommen.

Misbrug, forsømmelse eller overdreven forkælelse og opmærksomhed fra omsorgspersoner kan alle medføre risiko for, at der opstår narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Der er delte meninger om, hvordan narcissistisk personlighedsforstyrrelse opstår. Der skelnes i stedet mellem narcissistiske træk og narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

I USA mener man, at årsagen til narcissistisk personlighedsforstyrrelse opstår grundet omsorgssvigt i den tidlige barndom. I Danmark og Europa ikke er afvisende for, at narcissisme kan være arveligt.

Dog er den mest udprægede teori herhjemme også, at grundlaget for narcissisme udvikles i den tidlige barndom på baggrund af et omsorgssvigt.

Forskningsmæssigt er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt denne teori holder. Barnet har ofte ikke nogen erindring om det første leveår, mens forældrene enten ikke selv kan huske episoder, der har ført til omsorgssvigt, ikke er i stand til at se det i øjnene eller pure afviser, at det har fundet sted.

De fleste mener dog, at narcissistisk personlighedsforstyrrelse opstår i barndommen grundet mangel på de forskellige stimuli eller den kærlighed, som barnet har behov for. Misbrug i form af svigt i barndommen menes at være den altoverskyggende årsag til, at en person udvikler narcissistiske træk eller en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Man skulle tro, at personer, der har lidt under misbrug, ville blive indadvendte, hvilket også ofte er tilfældet. Dog er der tilfælde, hvor det modsatte sker, og personen i stedet udvikler en narcissistisk personlighed, så de føler sig bedre end andre.

Misbrug i barndommen kan f.eks. føre til narcissistisk personlighedsforstyrrelse:

• Forsømmelse: En person, der har oplevet forsømmelse i barndommen, opbygger ofte en mur mellem sig selv og verden. Denne mur kommer til udtryk ved ét eller flere af de narcissistiske personlighedstræk. Her vil personen have vanskeligt ved at opleve empati og omsorg for andre mennesker.

• Forældrenes inkonsekvens: En af hovedårsagerne til narcissistisk personlighedsforstyrrelse er formentlig forældres inkonsekvens. Hvis forældrene siger én ting, men gør noget andet, eller hvis forældrene er utilregnelige, kan barnet udvikle narcissisme for at beskyttes sig selv.

• Tom ros og gaver: Forældre, der bærer skyldfølelse over ikke at være tilstrækkelige, kompenserer ofte ved at give tom ros og gaver. I grove tilfælde kan det få barnet til at udvikle en idealiseret og grandios selvopfattelse, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

• Overbeskyttelse: Hvis barnet bliver overbeskyttet, kan det betyde, at barnet opbygger en idé om, at de ikke er i stand til at stå imod de vanskeligheder, som livet bygger på. Det kan medføre en indre usikkerhed, som fører til narcissisme, hvor personen tror, at hvis andre virkelig elsker dem, vil de beskytte dem og tage sig af dem.

Der er ikke nogen forskningsmæssig indikation på, at narcissisme er arveligt.

Som nævnt, er den generelle holdning I USA, at narcissistisk personlighedsforstyrrelse ikke går i arv. I Danmark og Europa er mere tilbageholdende med at afvise det. Her mener man, at grundlaget for at udvikle en personlighedsforstyrrelse er et kompliceret samspil mellem arv og miljø.

Samtidig er det vanskeligt at forske i. Det kræver, at man observerer både narcissistiske forældre og børn over en længere periode, hvis man skal have et retvisende resultat. Et sådan forsøg kan være svært at udføre i praksis.

Der er dog en bred enighed om, at forældre med narcissistisk personlighed kan være årsag til, at barnet også får det. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet arver de narcissistiske træk genetisk.

I stedet kan det være et symptom på, at forældre med narcissistiske personlighedsforstyrrelser eller – træk har været optaget af at sikre sig spejling og anerkendelse fra andre. Barnet har således fået ros for det, som de klarede godt, men ikke for det, som de klarede mindre godt.

Samtidig vil en forælder med narcissistisk personlighedsforstyrrelse være optaget af sig selv. Det kan betyde, at barnet ikke har fået opfyldt sine basale behov. Derfor kan barnet udvikle narcissisme eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse senere i livet, selvom dette ikke er arvet genetisk fra den ene eller begge forældre.

Der er flere tegn, som kan indikere, at en person lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det er dog væsentligt at skelne mellem narcissisme som karaktertræk og som en decideret personlighedsforstyrrelse. De fleste af os har i højere eller mindre grad et eller flere karaktertræk, som kan kategoriseres som narcissistiske træk.

Symptomerne på narcissistisk personlighedsforstyrrelse vil ofte være en udpræget følelse af at være i centrum og et behov for andres opmærksomhed og ros.

En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har en grandios selvopfattelse og vil typisk have vanskeligt ved at udvise empati for andre mennesker.

Det betyder samtidig, at personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har svært ved at sætte sig i andres sted og se tingene fra et andet perspektiv end deres eget. De går efter de ting, som giver en personlig gevinst og er typisk ligeglade med at hjælpe andre. Det kan gøre det vanskeligt for narcissisten at fungere socialt.

Af samme årsag vil en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse have svært ved at fungere i et parforhold. Ofte vil narcissisten have en urealistisk og urimelig opfattelse af ‘det perfekte parforhold’ og være uinteresseret i at gå på kompromis, da det ikke gavner vedkommende.

Forholdet vil derfor også typisk være præget af utroskab og/eller digital utroskab, og lide under narcissistens sexafhængighed, pornoafhængighed eller kærlighedsafhængighed.

Følgende tegn kan være symptomer på narcissisme:

• Praler med sine talenter og overdriver dem
• Fantaserer om penge, magt og perfekt kærlighed
• Kræver konstant beundring fra sin omverden
• Reagerer voldsomt på kritik
• Manglende empati
• Føler sig vigtigere end andre mennesker
• Overdriver sine egne bedrifter
• Sætter kortsigtede mål for at opnå personlig vinding

Selvom personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse og personer med dyssocial personlighedsstruktur, som er den korrekte betegnelse for psykopater, deler mange af de samme karaktertræk, skal de ikke forveksles med hinanden.

Der er stor forskel på de to personlighedstyper, og det er vigtigt at skelne mellem dem.

Groft sagt kan de to personlighedstyper karakterers således:

• Narcissisten: En person med overdreven selvhævdelse samt selviscenesættende, konkurrencepræget og opmærksomhedskrævende karaktertræk.
• Psykopat: En beregnende, manipulerende og til tider charmerende person uden samvittighed, skyldfølelse eller empati.

Narcissisten adskiller sig fra psykopaten ved at være mere selvoptaget samt at have en overdreven følelse af at være langt bedre end alle andre mennesker. Dette præger i høj grad personens adfærd, da vedkommende konstant stræber efter at være i centrum. Han eller hun går op i sig selv i en grad, som afviger fra normalen.

Personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse iscenesætter sig selv og næres af at blive set og beundret. De har oftest svært ved at forstå et nej eller blive afvist, hvorfor de også vil fremstå konkurrenceorienterede, insisterende og målsøgende i forhold til at tilegne sig det, de har sat sig for.

Narcissisten tåler ikke kritik og tager det personligt. Ofte vil de gå langt for ikke at blive fremstillet negativt, da andres holdning til dem er af stor betydning, hvilket står i skarp kontrast til psykopaten, som dybest set er ligeglad med, hvad andre mennesker mener om dem.

I modsætning til psykopaten rammes personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse hårdt af kritik, som fører til skam, da det påvirker deres storhedsfølelse.

Både narcissister og psykopater vil dog have tendens til at skyde al kritik videre på andre. Kritik kan få narcissisten til at blive aggressiv og decideret ond mod personen, som har kritiseret dem.

Ofte vil narcissisten dog hurtigt glemme kritikken, selvom vedkommende kan være decideret paranoid over for kritik og afvisninger, hvilket munder ud i kraftige humørsvingninger.

Det kan være nedbrydende og opslidende at leve i et forhold med en partner, der enten har narcissistiske træk eller lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Ofte vil personen, der ikke har narcissistiske træk, opleve, at han eller hun ikke føler sig hørt.

Det kan være svært og stort set umuligt for narcissisten at sætte sig ind i partnerens følelser. En person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har ikke empati, hvorfor de har lært at fornemme andres følelser, men sjældent kan sætte sig ind i dem eller bekymre sig om dem.

Derfor vil et parforhold med en narcissist ofte være præget af jalousi, vredesudbrud og kompromisløshed, hvor partneren er nødt til at indordne sig. I starten kan forholdet være blomstrende, og der vil ikke være tegn på, at noget er galt.

Narcissisten vil beundre og idealisere partneren, som ophøjes til noget ganske særligt. Med tiden vil den passionerede og intense kærlighed dog aftage, da en narcissist ikke er i stand til at opretholde denne følelse over længere tid.

På et tidspunkt vil narcissisten begynde at udvise store udsving i sin narcissistisk adfærd i form af jalousi, humørsvingninger og vredesudbrud.

Narcissisten søger beundring, opmærksomhed og bekræftelse, og hvis vedkommende ikke får det, kan det forårsage, at han eller hun i stedet føler sig krænket og går til angreb eller indleder en eller flere affærer med andre personer.

Det kan være vanskeligt at se i øjnene, at ens partner er narcissist, men ikke desto mindre er det vigtigt at erkende. I visse tilfælde kræver det professionel hjælp at komme ud af et forhold med en narcissist, da vedkommende tolker et brud som en afvisning, hvilket kan trigge en modreaktion hos personen.

Det er ofte kompliceret at diagnosticere en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Symptomerne er nemlig identiske med dem, der forårsages af andre psykiske lidelser. Samtidig kræver det, at narcissisten erkender, at vedkommende har et problem samt ønsker behandling.

Kan narcissisme helbredes?

Narcissisme kan formentlig ikke helbredes. Personen, der lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse eller har narcissistiske træk, kan dog tillære færdigheder, som gør det nemmere at leve med karaktertrækkene både for sig selv og andre. Det kræver dog, at narcissisten anerkender, at vedkommende har et problem.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan desuden ikke behandles med medicin. Lægen kan dog foreslå angstdæmpende midler eller antidepressiva. Midlerne kan hjælpe narcissisten med at kontrollere de symptomer, som personlighedstrækkene kan medføre – eksempelvis angst og depression.

Hvordan behandler man narcissisme?

Ofte er det vanskeligt for en person med denne lidelse at få adgang til behandling. Narcissisten har en egocentrisk opførsel og opfatter sig selv som værende perfekt. Vedkommende har svært ved at anerkende og acceptere, at han eller hun har et problem.

Hvis personen alligevel diagnosticeres med narcissistiske personlighedstræk, er det vanskeligt at behandle det.

Som nævnt, er det ikke muligt at behandle en person med narcissistisk personlighedsforstyrrelse medicinsk, hvorfor vedkommende ofte vil komme i kognitiv adfærdsterapi i stedet.

Formålet med terapien er:

• At lære narcissisten at omgås andre
• At forstå, hvorfor de opfører sig, som de gør
• At lære at genkende og forstå egne følelser
• At slippe ønsket om at opnå urealistiske mål
• At forbedre deres selvværd
• At kontrollere og håndtere stress
• At få værktøjer til at opretholde personlige forhold
• At lære at tolerere kritik og personlige nederlag

Det er værd at være opmærksom på, at lidelsen kan forværres med årene, hvis narcissisten ikke går i terapi eller lærer at håndtere karaktertrækkene.

Går personen i terapibehandling, vil han eller hun dog kunne opleve en væsentlig forbedring, hvis vedkommende har gode og sunde relationer og samtidig fortsætter med behandling.

Udgivet af:

Babar Siddiqi