Ekshibitionisme

Ekshibitionisme er en tilbagevendende eller vedholdende tilbøjelighed til at opnå seksuel tilfredsstillelse ved at blotte sig for andre. Det er en indre trang, som ekshibitionisten ikke kan kontrollere eller modstå, selvom vedkommende ofte ønsker det.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad ekshibitionisme er, hvorfor det opstår, samt hvordan behandlingen foregår.

Ekshibitionisme er betegnelsen for en ofte uimodståelig trang til at opnå seksuel ophidselse og tilfredsstillelse ved at blotte sine kønsdele til ufrivillige personer, som ikke har vist interesse i det. Dét, at være ekshibitionist, kaldes i daglig tale for ‘at være blotter’, som er et mere udbredt udtryk.

En ekshibitionist er ikke nødvendigvis en, som springer frem fra en mørk aften. Det kan også være en, som sidder i bilen på et offentligt sted i håb om, at der er nogen, som kigger med. Selvom det lyder forholdsvist uskyldigt, kan blotteriet i grove tilfælde blive den primære seksuelle tilfredsstillelse for personen.

Det kan ende med at blive en ufrivillig trang, der skal udføres så rituelt, at det både plager personen. Selvom personen ønsker at modstå trangen, kan det være så svært, at vedkommende bukker under for sine lyster.

Det er svært at karakterisere den typiske ekshibitionist, da det kan være hvem som helst. Alle ekshibitionister har dog dét til fælles, at de tænder på at blive set. De tænder på at blotte deres kønsorganer, onanere på offentlige steder eller på andre måder blufærdighedskrænke forbipasserende.

Samtidig er det umuligt at sige noget om, at ekshibitionister har været udsat for hændelser i barndommen, der får dem til at blotte sig. Der er meget lidt forskning på området, men én ting er sikkert – alle ekshibitionister får seksuel tilfredsstillelse ved at blotte sig, og langt de fleste ekshibitionister er mænd.

Ekshibitionisme er en trang, som blotteren ikke kan undertrykke. Trangen er forbundet med et behov for at opnå seksuel spænding. For nogle ekshibitionister indgår det i trangen, at de ønsker at forskrække de folk. Hos andre er det fantasien om, at dem, de blotter sig for, bliver ophidset seksuelt.

For de fleste er det nok at have fantasier om at blotte sig, mens det hos andre bliver til en uimodståelig trang, som gør, at de fortsætter deres ekshibitionisme, selvom de bliver opdaget, sigtet og straffet for det. I sådanne tilfælde vil det kræve professionel behandling at komme af med trangen.

De fleste har oplevet at have fantasier om noget, man ikke må. De fleste kender også til ikke at kunne modstå trangen til sukker. Det, der er anderledes, når det kommer til ekshibitionisme, er, at der er tale om en tvangsmæssig trang, som ikke alene er skadelig for dem selv, men som også går ud over andre mennesker.

Herudover er ekshibitionisme strafbart, hvilket kan have konsekvenser for ekshibitionisten, der risikerer at få en plettet straffeattest. Samtidig skal vedkommende leve med den skyldfølelse, som langt de fleste får, når de bukker under for trangen og ufrivilligt involverer andre i deres seksuelle tilfredsstillelse.

Ekshibitionisme er en afhængighed på samme måde som sexafhængighed, pornoafhængighed og kærlighedsafhængighed. Alle tilstande har det til fælles, at de involverer en ufrivillig trang, som ikke kan kontrolleres, hvilket kan ende med at være så dominerende, at det påvirker hverdagen i en negativ regning.

Typiske tegn på ekshibitionisme:

• Fantasier omkring at blotte sig
• Rent faktisk at blotte sig
• Andre symptomer på seksuel afvigelse

De første tegn på ekshibitionisme kan ofte være svære at se. Det kan være en uskyldig fantasi om at fremvise sine kønsdele på et offentligt sted, hvilket kan være en tidlig indikation på, at der er et problem. Når fantasien ikke længere er nok i sig selv, men i stedet bliver udlevet i virkeligheden, bliver det til et problem.

Dette kan forårsage alvorlige problemer for ekshibitionisten, da det først og fremmest er ulovligt at blotte sig for andre. Bliver personen taget af politiet, bliver han eller hun straffet efter den gældende lovgivning, hvilket naturligvis fører en række ulemper med sig. Samtidig risikerer trangen at blive dominerende i hverdagen.

Ekshibitionisme er ikke alene skadelig for personen, der blotter sig. Det er også skadeligt for dem, han eller hun blotter sig for. Det er vigtigt at slå fast, at de fleste ekshibitionister er ufarlige, bortset fra de ufrivilligt involverer andre i deres seksuelle tilfredsstillelse.

For nogle ekshibitionister er det dog ikke udelukkende nok at chokere andre ved at blotte sig. Nogle kan finde på at gribe ud efter de personer, som de blotter sig efter, mens der findes eksempler på tilfælde, hvor ekshibitionistens fantasier udvikler sig til seksuelle overgreb, som de ender med at føre ud i livet.

Det er ulovligt at blufærdighedskrænke andre ved ufrivilligt at involvere dem i sin egen seksuelle tilfredsstillelse. Derfor er det også strafbart at udøve ekshibitionisme, medmindre det foregår på et sted, hvor det er tilladt – f.eks. på en nudiststrand, hvor du gerne må opholde dig nøgen.

Har du fantasier om at blotte dig til fremmede mennesker for at opnå seksuel tilfredsstillelse? Så er du ikke nødvendigvis ekshibitionist. De fleste kan have fantasier, som er forholdsvist uskyldige, så længe de forbliver en fantasi. Det er først, når du rent faktisk fører dem ud i livet, at det bliver alvorligt.

Hvis du har blottet dig før, og føler trang til at gøre det igen, så er du ekshibitionist, og så bør du søge hjælp. Du kan få redskaber, der hjælper dig med at kontrollere trangen, så du ikke er nødsaget til at bukke under for den, når den dukker op.

Behandlingen af ekshibitionisme minder på mange måder om behandlingen af andre former for afhængighed. Først og fremmest er det derfor væsentligt at finde ind til dét, der er den bagvedliggende årsag til ekshibitionismen. Det hjælper din behandler dig med at finde frem til gennem personlige samtaler og terapi.

Når der er opnået en fælles forståelse for, hvad der ligger til grund for trangen til at blotte sig, bliver ekshibitionisten bevidst omkring de følelser, der udløser adfærden. At kurere ekshibitionisme kræver de rigtige strategier, så det bliver muligt at håndtere trangen, når den opstår.

Selve behandlingsforløbet består derfor ofte af en kombination af undervisning, individuelle sessioner, parsessioner, gruppeforløb og skriftlige samt terapeutiske opgaver. Det specifikke behandlingsforløb er dog vanskeligt at beskrive konkret, da det afhænger af flere forskellige faktorer.

Udgivet af:

Babar Siddiqi