Er du pårørende til en kærlighedsafhængig, eller er du i et forhold med vedkommende?

Så er det vigtigt at søge hjælp, da kærlighedsafhængighed er en sindslidelse, som kræver behandling. Det er en tilstand, som ikke kun går ud over den kærlighedsafhængige, men i høj grad også de pårørende. Se dine muligheder som pårørende her.

Kærlighedsafhængighed er en diagnose

At være kærlighedsafhængig betyder, at man konstant søger kærlighed, nydelse og mening i den samhørighed, man har med et andet menneske. Forskellen på dette og et almindeligt forhold er, at kærlighedsafhængighed er tvangspræget, hvor en ægte kærlighedsrelation bunder i gensidig respekt for hinanden.

Kærlighedsafhængighed er en diagnose, der læner sig op ad af andre sindslidelser som f.eks. sexafhængighed og pornoafhængighed. Selvom ægte kærlighed er kernen i et sundt parforhold, så adskiller kærlighedsafhængighed sig ved at være en ukontrollérbar trang til at blive elsket og indgå i en relation.

Den kærlighedsafhængige går på kompromis med sig selv og ofrer sit eget velbefindende for at få forholdet til at fungere. Det betyder, at den handlefrihed og livskvalitet, som ellers er en forudsætning for et sundt liv, bliver ofret for kærligheden – og dét er i sig selv et problem.

Lider en pårørende af kærlighedsafhængighed?

Hvis du har mistanke om, at din partner eller en anden person i din nære omgangskreds er kærlighedsafhængig, så er det vigtigt, at du reagerer. Det er svært at indse på egen hånd, og samtidig vil der i de fleste tilfælde være en modvilje til at se realiteterne i øjnene hos den person, som lider af kærlighedsafhængighed.

Kærlighedsafhængighed er ikke bare en sindslidelse, der påvirker personen, som lider af den. Det påvirker i høj grad også dig som pårørende, og det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv. Det første skridt er dog at hjælpe den kærlighedsafhængige med at forstå, at vedkommende har et problem, selvom det kan være svært.

Det kan være svært at indse for den kærlighedsafhængige, selvom vedkommende inderst inde måske er klar over, at han eller hun indgår usunde kærlighedsrelationer. Hos Dansk Sexolog Center har vi bred erfaring med behandling af kærlighedsafhængighed, og vi tilbyder også hjælp til dig som pårørende.

kærlighedsafhængighed

Bemærk tegnene på kærlighedsafhængighed

Før du kan hjælpe en person med kærlighedsafhængighed, er det væsentligt, at vedkommende kommer i behandling – og det kræver, at du har en begrundet mistanke om, at han eller hun er kærlighedsafhængig. Hvis du har en mistanke, så bør du holde øje med de tegn, som indikerer, at der er noget om snakken.

Kærlighedsafhængige bruger meget tid på romantiske dagdrømme, sms-korrespondancer og andet, der relaterer sig til parforhold og romantiske relationer. Ofte er parforholdene korte og intense, men altopslugende, imens de varer. Er personen i et længerevarende forhold, vil dette være præget af intense op- og nedture.

Følgende kan være et tegn på kærlighedsafhængighed:

  • Frygt for at være alene: Ofte er kærlighedsafhængighed forbundet med en frygt for at være alene. Det kan betyde, at personen ender med at være i et ulykkeligt forhold, fordi det er bedre end at være alene.
  • Tilsidesættelse af egne interesser: Kærlighedsafhængige har en tendens til at tilsidesætte egne interesser ved at tilpasse sig alle partnerens krav. Forholdet kommer i første række, og derfor bliver eget liv nedprioriteret.
  • Undgår følelsesmæssig afstand: Den kærlighedsafhængige har svært ved at sige fra, og det betyder, at vedkommende ikke sætter grænser og siger sin mening. Han eller hun undertrykker sine egne følelser for at undgå konflikt.
  • Respekterer ikke egne grænser: Som kærlighedsafhængig er forholdet vigtigere end noget andet – og det betyder typisk, at vedkommende overskrider sine egne grænser for at vise partneren sin ubetingede kærlighed.

Tegnene kan vise sig på mange forskellige måder, og i stort set alle tilfælde kræver det professionel hjælp fra en misbrugsbehandler at blive udredt. Det er derfor vigtigt, at du kontakter en professionel, hvis du har en mistanke om, at en af dine pårørende er kærlighedsafhængig, så vedkommende kan få den rigtige hjælp.

Gode råd til pårørende til en kærlighedsafhængig

Som pårørende til en kærlighedsafhængig er det først og fremmest vigtigt, at du hjælper personen, der er kærlighedsafhængig, med at komme i behandling. Kun ved hjælp af behandling kan personen få hjælp til at kontrollere sin destruktive adfærd. Samtidig er det væsentligt, at du ikke glemmer dig selv.

Det er svært at være i et langvarigt forhold med en kærlighedsafhængig, fordi forholdet ofte vil være destruktivt. Hvis du er i et forhold med en kærlighedsafhængig, er der en risiko for, at du udvikler et medmisbrug.

At være pårørende til en kærlighedsafhængig betyder dog ikke nødvendigvis, at det skal være en partner. Det kan også være, at du har en ven, veninde eller et familiemedlem, som er kærlighedsafhængig og har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du taler om det med vedkommende, så han eller hun indser sine problemer.

pårørende kærlighedsafhængig

Pårørende til kærlighedsafhængige har brug for hjælp

Årsagen til kærlighedsafhængighed er ofte at finde i tidlige relationelle traumer. Personer, som har lidt vanrøgt i barndommen, kan ende med kontinuerligt at søge bekræftelse hos andre personer. Mange kærlighedsafhængige er desuden drevet af rusen i en forelskelse, som de derfor søger den igen og igen.

Det kan føre til alvorlige konsekvenser at være afhængig af kærlighed. Det ødelægger både parforhold og andre personlige relationer, og det kan desuden medføre både karrieremæssige og økonomiske problemer. Herudover kan sindstilstanden medføre psykologiske konsekvenser som depression, lavt selvværd mm.

Som pårørende kan det være vanskeligt at stå på sidelinjen og se til, uanset om tingene bliver forværret, eller personen er i bedring. Derfor tilbyder vi hos Dansk Sexolog Center også behandling til pårørende til kærlighed afhænger, der har brug for hjælp til at håndtere de mange følelser, der afstedkommer af relationen.

misbrugsbehandler

Få behandling af professionel misbrugsbehandler

Når den kærlighedsafhængige stopper sin destruktive adfærd, har vedkommende brug for hjælp til at bearbejde og håndtere de underliggende traumer. Selve behandlingen foregår hos en terapeut eller psykolog samt en selvhjælpsgruppe, hvor der bliver skabt et trygt rum for terapien.

Hos Dansk Sexolog Center har vi et behandlingstilbud, som henvender sig specifikt til dig, der er pårørende til en person med kærlighedsafhængighed. Behandlingen starter med en samtale hos Babar, hvor både dig og din partner er tilstede. Kontakt os i dag for at høre mere.