Ved et for stort alkoholforbrug er der 3 veje at vælge i mellem:
- Fortsætte med skadeligt alkoholforbrug -på trods af stigende negative konsekvenser
- Kontrolleret alkoholforbrug
- Alkoholafholdenhed
Kontrolleret alkoholforbrug virker altid mest tillokkende hos de fleste med et alkoholproblem, men er det nu også en realistisk og vedvarende løsning? Ikke for alle.
MisbrugsSkolen® tilbyder oplæg/kurser/udredning, som bl.a. belyser:
- Hvorfor tale om alkoholforbrug – for hvem det ikke giver problemer
- Hvornår er et alkoholforbrug et alkoholproblem
- Hvilke signaler peger mod et skadelig alkoholforbrug/alkoholmisbrug
- Hvornår kan et alkoholforbrug kontrolleres og hvornår er der brug for total alkoholafholdenhed
- Hvornår & hvordan skal pårørende eller arbejdsgiver gribe problemet an
- Intervention -Kunsten af at hjælpe når hjælpen ikke ønskes
- Hvilke behandlingsmuligheder er der & hvilke tilbud passer til hvem
- Antabusbehandling, Dagbehandling og Døgnbehandling for alkoholmisbrug- og finansierings muligheder
Hvis man drikker meget alkohol i lang tid, udvikler man varige skader i hjernen. Skaderne bevirker at man efterhånden ikke er i stand til at kontrollere sit alkoholmisbrug. Man får kontroltab, som viser sig ved at man fortsætter med at drikke alkohol, når man først har drukket nogle få genstande. Også selv om man på forhånd havde besluttet sig for kun at drikke en genstand eller to.
Ved hjælp af EEG, dvs. måling af hjernens elektricitet i hovedbunden og ved hjælp af PET-skanning hvor man måler hjernens blodgennemstrømning, har forskere konstateret at der sker ændringer i hjernen hos alkoholmisbrugere.
Hjernen bliver hypereksitabel, dvs. overfølsom. Det kan være en af forklaringerne på at man, når man én gang har udviklet et afhængighedssyndrom, må indstille sig på at man meget let igen kommer ud i et misbrug. Også selv om man har holdt pause med at drikke i flere år.
Når man drikker så meget alkohol at man bliver afhængig, sker det gradvist. Lidt efter lidt ændrer man sit drikkemønster, sine interesser og sin adfærd.
Vedkommende:
- Bliver mere og mere optaget af at drikke
- Drikker mere alkohol end før, og vedkommende drikker det hurtigere.
- Drikker alkohol på en stereotyp og unuanceret måde, dvs. at vedkommende indfører vaner, hvor han/hun drikker på faste tidspunkter
- Gang på gang drikker mere end vedkommende havde tænkt sig, fordi han/hun ikke længere har kontrol over sit forbrug.
- Oftere og oftere får kontroltab, dvs. at vedkommende ikke er i stand til at holde op med at drikke igen så snart han/hun har drukket nogle få genstande.
- Får større og større trang til at drikke.
- Skubber andre aktiviteter til side for at drikke
- Går på druk i flere dage uden pauser
- Udvikler tolerans over for alkohol, dvs. ikke længere bliver så beruset som tidligere og kan tåle stadigt større mængder, fordi hjernen har vænnet sig til alkoholen. Det kaldes neuroadaptation.
- Får abstinenser når han/hun holder op med at drikke. Abstinenserne viser sig ved at vedkommende bliver urolig og rastløs, får rystelser over kroppen, får svedeturer, har hjertebanken og får en smule feber. Abstinenserne er værst om morgenen, og de forsvinder hvis vedkommende begynder at drikke igen.
- Får fysiske sygdomme. Bl.a. får vedkommende skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen og nervebetændelse.
- Får stadig flere problemer i forhold til familien, arbejdet og vennerne, kommer ud i en social deroute, hvor vedkommende mister sit job, bliver skilt og til sidst kun omgås andre alkoholikere -eller isolerer sig.
For at opfylde kriterierne for at have et alkoholafhængigheds syndrom, skal man have haft tre eller flere af følgende symptomer indenfor de sidste 12 måneder:
- Kontroltab, dvs. at man ikke kan holde op med at drikke alkohol, når man først er begyndt
- Craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at drikke alkohol
- Abstinenssymptomer når man holder op med at drikke alkohol, dvs. at man får udtalte symptomer hvor man sveder -især om natten og efter at man vågner, rystelser på hænderne -og nogle gange over hele kroppen, føler indre uro, irritation og får kortere lunde, har forhøjet puls og let feber, mareridt og/eller søvnforstyrrelser etc
- Man fortsætter med at drikke på trods af at man godt ved at det giver konsekvenser
- Tolerans, dvs. at man skal drikke mere/oftere/stærkere alkohol for at få den samme virkning som tidligere
- Alkoholen dominerer tilværelsen, dvs. at man på grund af drikkeriet får stadig sværere ved at overholde sine forpligtelser overfor sig selv, familie, venner og arbejde.
Blandt de 860.000 danskere, der drikker over de anbefalede genstandsgrænser, er konsekvenserne splittede familier, sygdom og hospitalsindlæggelser.
Hvert år oplever over 120.000 børn, at en forælder indlægges på grund alkoholmisbrug, mens antallet af børn med alkoholmisbrug i hjemmet vurderes at være oppe over 200.000.
Mindst 3.000 danskere dør hvert år som direkte eller indirekte følge af alkohol. Det svarer til, at 62 dør af alkohol hver uge.
Der indtages, i gennemsnit, 11,3 liter ren alkohol i Danmark pr. indbygger over 14 år. -hvilket svarer til ca. 40 store vodka flasker pr. dansker hver måned.
- 20 % af befolkningen drikker 80 % af den alkohol, der konsumeres i Danmark.
- 2 % af danskerne drikker 25 % af alkoholen.
- Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol om året.
- 000 er storforbrugere og drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande for kvinder.
- 000 har et forbrug, som allerede har givet dem fysiske og/eller psykiske skader.
- 000 er alkoholafhængige, dvs. at de ikke kan kontrollere deres alkoholindtagelse.
- Halvdelen af de alkoholafhængige er under 30 år.
- Danske unge har Europa-rekord i alkoholforbrug.
- Hver tiende 13-årig har været fuld inden for den seneste måned.
- Hver fjerde 14-årig har været fuld inden for den seneste måned.
- Halvdelen af de 15-årige har været fulde inden for den seneste måned.
- 000 børn har en far eller en mor, der har været indlagt på et hospital med en alkoholrelateret diagnose.
- 000 børn vokser op i en familie, hvor enten faderen eller moderen drikker for meget.
- Alkohol var involveret i hvert 4. trafikdrab i 2003.
- Personer, som drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4 til 5 år for tidligt.
- Alkohol slår 7500 mennesker ihjel hvert år. Det svarer til 5 % af alle dødsfald.
- Alkohol slår næsten hver 20. dansker ihjel.
- Alkoholrelaterede dødsfald er fordoblet i løbet af de seneste 20 år.
- Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr.
- Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. til behandling af alkoholrelaterede lidelser.
- 500 danskere er i alkoholbehandling. Det faktisk behov vurderes til at være 10-15 gange så meget.
- 000 danskere indlægges hvert år på somatiske og psykiatriske hospitaler med en alkoholrelateret diagnose.
- Alkohol er relateret til 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg
VIDEN FORPLIGTER !
og det er netop baggrund for initiativet: MisbrugsSkolen.VIDEN FORPLIGTER !
Misbrugsproblemer ? Kontakt os:
Email: kontakt@misbrugsskolen.dk
Telefon.: 5252 6262