Når hård sex bliver det nye normale

En ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR, oktober 2025)“Unges erfaringer med hård og dominant seksuel adfærd” – må skabe debat i både medier og fagkredse. Rapporten viser, at 80 % af unge mellem 16 og 35 år har erfaring med en eller flere former for hård eller dominant seksuel adfærd.

Det, der tidligere blev betragtet som ekstremt, er for mange i dag blevet en del af det seksuelle repertoire: kvælertag, hårtrækning, spanking og dominans.

Men hvad betyder det for vores forståelse af samtykke, intimitet – og afhængighed?

Tal, der kalder på bekymring

  • 80 % af unge har prøvet mindst én form for hård seksuel praksis.
  • 28 % har oplevet, at adfærden tog en retning, de ikke ønskede.
  • 20 % fortæller, at partneren fortsatte, selvom de ikke længere havde lyst.
  • 42 % af kvinder og 14 % af mænd har oplevet, at lysten forsvandt undervejs.
    (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd & Voxmeter, 2025)

Bag tallene gemmer sig en virkelighed, hvor mange unge er i tvivl om, hvad samtykke egentlig betyder, og hvor pornoens sprog og billeder ofte sætter scenen for det seksuelle møde.

Unge kæmper med grænser.

Pornoens rolle: når fiktionen bliver virkelighed

De fleste unge møder “hård sex” først gennem pornografi. Ifølge rapporten angiver 69 % at de har set sådanne scener online, før de selv prøvede det.

I pornouniverset er intensitet lig med stimulation – grænser udviskes, og kroppen bliver et redskab for nydelse, ikke et subjekt for følelse.
Når det gentages, skaber det neurobiologisk tilvænning: hjernen vænner sig til det ekstreme for at opnå samme dopaminudløsning. Det er den samme mekanisme, vi ser i afhængighed.

Mange begynder at efterligne det, de har set. Ikke nødvendigvis fordi de tænder på vold, men fordi hjernen søger mere intens stimulation. Det bliver en glidebane, hvor nysgerrighed bliver til behov, og hvor behovet bliver til tvang og porno og sexafhængighed.

Når lyst og grænser kolliderer

Rapporten peger på, at mange ikke kommunikerer tydeligt om grænser. Mange tror, de bør være åbne og “frie”, og at alt er normalt, så længe man “går med på det”.
Men netop her opstår forvekslingen mellem samtykke og tilpasning.

Når man ikke tør sige fra, fordi man er bange for at virke kedelig, svag eller “snerpet”, sker der en indre afkobling: kroppen siger nej, mens stemmen tier.

I behandlingen ser vi ofte, hvordan dette bliver til skam, følelsesmæssig tomhed eller overkompensation gennem endnu mere grænseløs adfærd. Nogle udvikler et mønster, hvor risikoen i sig selv bliver en del af kicket og afhængighedens cyklus.

Afhængighedens paradoks

Hård og grænseoverskridende sex kan for nogle fungere som en selvmedicinering. Dopaminfrigivelsen giver midlertidig ro, kontrol eller spænding – men bagefter følger benægtelsen og efterfølgende tomheden.

Når du mister evnen til at mærke egne grænser, kan det føre til:

  • Seksuel desensibilisering – du mærker mindre nydelse.
  • Øget afhængighed – du søger stærkere stimuli for at føle noget.
  • Følelsesmæssig afkobling – du mister kontakt til dig selv og den anden.
  • Skam og selvforagt – når handlingen ikke længere stemmer overens med dine værdier.

Det er præcis her, professionel behandling er afgørende. For at genskabe kontakten mellem krop, følelse og grænse.

Unge kæmper med grænser.

Når behandling begynder

Hos SexologCenter.dk møder vi mange voksne, der beskriver et mønster af eskalation – fra nysgerrighed til afhængighedslignede tilstand.
Behandling handler ikke om at fordømme lyst, men om at genlære at mærke den.

Det kræver:

  • Bevidsthed om, hvad du søger – lyst, kontrol, nærhed eller flugt.
  • Genopbygning af tillid til kroppen og dens signaler.
  • Forståelse for grænser som noget levende.

Vi tilbyder individuelle forløb, parterapi og specialiseret behandling for Hyperseksualitet: sex- og pornoafhængighed, hvor vi arbejder med både neurobiologi, relationer og skam.

Rapporten fra Det Kriminalpræventive Råd viser ikke, at der er noget galt med mennesker -men at kulturen har ændret sig hurtigere end vores følelsesmæssige kompas.
Når hård sex bliver mainstream, uden at vi taler om grænser, samtykke og følelser, efterlades mange i forvirring og ensomhed.

Det er ikke noget glat i at være nysgerrig. Men når nysgerrigheden skaber negative konsekvenser og bliver til afhængighed af intensitet, har vi brug for at stoppe op og finde vejen tilbage til balance.

Kontakt SexologCenter.dk nu

Få professionel, anonym og fortrolig hjælp til at forstå afhængigheden, dine mønstre, dine grænser og din seksualitet.

Vi tilbyder behandling i Holbæk, Aarhus, København, Grønland, Færøerne og online via Teams/Zoom -både formiddag, eftermiddag og aften.

Ring til Sexologcenter.dk: +45 52 52 62 62 – Vi værner om din anonymitet.