Hvornår er det bare nysgerrighed/lyst – og hvornår er det et problem?

I en tid, hvor porno og sexting blot er et klik væk, er det naturligt at mange ser porno -og regelmæssigt. Men hvornår bliver det for meget? Hvornår krydser man grænsen fra almindelig nydelse til noget, der ligner en afhængighed?

Hos Dansk Sexolog Center møder vi ofte mennesker, som er i tvivl. Mange spørger: “Hvad er der galt i at Jeg ser meget porno – det er normalt, for ALLE ser jo porno -hvorfor skulle jeg være afhængig?”

I dette blogindlæg gør vi det tydeligt, hvad forskellen er – og hvornår du bør tage dine vaner alvorligt.

At se meget porno: Hvad betyder det?

At se meget porno i sig selv er ikke det samme som at være afhængig.

Forskellige grunde til at se meget porno:

  • Seksuel nysgerrighed
  • Stresshåndtering
  • Underholdning
  • Flugt fra hverdagens pres
  • Ikke have en partner

Karakteristika:

  • Du vælger bevidst, hvornår og hvordan du ser porno.
  • Du kan stoppe, hvis du vil.
  • Det går ikke ud over dit parforhold, dit arbejde eller dit sociale liv.
  • Du føler ikke skam eller tomhed bagefter.

At se meget porno kan dog være et signal om, at noget i dit liv er ude af balance — og for nogle er det første skridt mod afhængighed.

Læs også: Når din partner ser meget porno

Babar Siddiqi

Hvornår er det pornoafhængighed?

Pornoafhængighed er ikke blot et spørgsmål om mængde — men om kontroltab og negative konsekvenser.

Typiske tegn på pornoafhængighed:

  • Du har gentagne gange forsøgt at skære ned – uden succes.
  • Du bruger mere og mere tid på at se porno.
  • Dine seksuelle præferencer ændres, og du opsøger mere ekstremt indhold.
  • Du mister interessen for sex med en partner.
  • Du føler skam, skyld eller tomhed efter at have set porno.
  • Dit forbrug går ud over søvn, arbejde, studier eller sociale relationer.
  • Du trækker dig fra relationer og skjuler dit forbrug.
  • Du får brug for porno som lindring mod svære følelser som stress, ensomhed eller angst.
  • Du begynder med Sexting, utroskaber og købe seksuelle ydelser
Babar Siddiqi

Afhængighedens mekanismer:

Pornoafhængighed minder neurologisk om andre afhængigheder. Dopaminsystemet påvirkes, og hjernen begynder at kræve mere stimulation for at opnå samme effekt — en slags “porno-tolerance”.

Gråzonen mellem lyst og afhængighed

Der er mange, som befinder sig i en gråzone:

  • De ser meget porno.
  • De føler et vist kontroltab.
  • De kan holde pause i kortere perioder
  • De oplever begyndende negative konsekvenser.
  • Men de er endnu ikke “afhængige” i klinisk forstand.

Hvis du kan genkende dig selv her, er det klogt at søge viden og evt. få professionel rådgivning — før problemet vokser.

Hvornår bør du søge hjælp?

Du bør overveje at søge hjælp, hvis:

  • Du oplever kontroltab.
  • Dit forbrug fylder mere, end du ønsker.
  • Du skjuler dit forbrug.
  • Det påvirker din seksuelle funktion.
  • Du føler dig isoleret eller skammer dig.
  • Det påvirker dit parforhold, dit arbejde eller dit selvværd.

Hos Dansk Sexolog Center tilbyder vi:

  • Individuel terapi
  • Onlineforløb
  • Behandlingsforløb
  • Parterapi

Vi har hjulpet hundredvis af klienter til at få kontrollen tilbage — og skabe sundere adfærd/relationer.

Babar Siddiqi

Det handler om balance

At se porno i sig selv er ikke nødvendigvis skadeligt. Men når det bliver en tvangsmæssig adfærd, der påvirker dit liv negativt, er det vigtigt at reagere.

Pornoafhængighed er virkelig `en ting´ — og den kan behandles.
Første skridt er at booke en udredning/afklaring — og dernæst beslutning om en sundere retning.

Kontakt os anonymt på +45 5252 6262 for en uforpligtende samtale — vi laver ikke notater/journalføring og alt er fortroligt.