Sådan påvirkes manden som partner til en kvinde med seksuel afhængighed

Sexafhængighed bliver ofte forbundet med mænd. Men når kvinden i et forhold kæmper med sexafhængighed, står manden ofte alene med en smerte, der er svær at forklare – og endnu sværere at dele. Mange mænd i denne situation oplever en eksistentiel krise: Hvem er jeg, når jeg ikke længere føler mig valgt? Hvad gør jeg, når kærlighed er forbundet med konstant uro, tvivl og tillidsbrud?

Dette blogindlæg går i dybden med mandens indre liv som partner til en kvinde med sexafhængighed – og viser veje til indsigt, forståelse og udvejen.

Tanker: Jeg var ikke nok…

Mænd i forhold med en kvindelig sexafhængig lever ofte med en indre konflikt, som de sjældent sætter ord på. De kæmper med spørgsmål som:

  • “Er jeg kedelig i sengen?”
  • “Har jeg ikke nok lyst?”
  • “Hvordan kan hun sige, at det ikke betyder noget, når hun gør det igen og igen?”
  • “Er det mig, der er for sart eller lider af jalousi?”

Tankerne cirkler som en spiral. Mange forsøger at rationalisere kvindens adfærd med undskyldninger: “Hun har haft en svær barndom,” eller “hun har bare et højt sexbehov.” Men over tid opstår en smertefuld følelse af at være usynlig, uønsket og sekundær i eget forhold. Konflikter eskalerer.

sexafhængig kvinde, sexafhængighed. Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Følelser: Skam, sorg og jalousi

Når manden opdager eller konfronteres med kvindens seksuelle afhængighed – måske først gennem lidenskabelig seksuelle aktiviteter med større og større behov, og dernæst gennem utroskab, grænseoverskridende adfærd, sexchat eller brug af dating-apps – rammes han på identiteten:

  • Skam: “Hvordan kunne jeg ikke se det?”
  • Sorg: “Det, vi havde, var det ægte – eller en løgn?”
  • Jalousi: “Hvem var hun sammen med? Var han bedre end mig?”
  • Følelsesmæssig ensomhed: “Jeg kan ikke tale med nogen om det her. Ingen vil forstå.”

“Jeg følte, at hun elskede sex – bare ikke mig.”
– En klient i terapi

sexafhængig kvinde, sexafhængighed. Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Adfærd: Når manden mister sig selv

Mange mænd reagerer på kvindens afhængighed med én af tre overlevelsesstrategier:

  1. Kontrol og overvågning

De forsøger at holde styr på hendes adfærd: læser beskeder, tjekker hendes færden, gennemgår browserhistorik.

Men det skaber ikke tryghed – det forstærker utrygheden.

  1. Tilpasning og selvudslettelse

De ignorerer egne grænser og forsøger at opfylde hendes behov for at holde på hende. Det kan betyde, at de indgår i seksuelle aktiviteter, de egentlig ikke har lyst til.

Mange beskriver det som at “forsvinde fra sig selv.”

  1. Flugt

Nogle søger selv trøst i porno, flirt, alkohol, arbejde – ikke for at være utro, men for at dulme smerten og føle sig ønsket et andet sted.

sexafhængig kvinde, sexafhængighed. Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Når børn er involveret

Har parret børn, bliver mandens dilemma endnu mere komplekst. Mange mænd bliver i forholdet – ikke af kærlighed, men af skyld og ansvar:

“Jeg kunne ikke få mig selv til at ødelægge familien, selvom jeg var ved at gå i stykker.”

Dette fører ofte til følelsesmæssig fastlåsning, hvor manden ikke føler sig fri til at forlade forholdet – men heller ikke har kræfter til at redde det.

Udvej: Hvad kan manden gøre?

  1. Forstå afhængigheden

Sexafhængighed er ikke bare en dårlig vane eller større lyst – det er en lidelse. Det er ikke mandens skyld, og han kan ikke “redde” sin partner. Men han kan kræve en professionel udredning/afklaring og en evt. behandling kan i langt de fleste tilfælde redde begge partere.

  1. Søg professionel hjælp

Terapi & behandling giver mulighed for at bearbejde chok, traumer og genopbygge et styrket selvbillede. Det handler ikke kun om at fikse hende – men om at forstå afhængighed, egne behov og værdier.

  1. Deltag i netværk for pårørende

Støttegrupper som S-Anon og lignende kan give uvurderlig støtte og spejling.

  1. Sæt sunde grænser

Det er ikke egoistisk at sige nej til smerte. Det er sundt. Mandens helingsproces starter, når han vælger sig selv – uden at miste sin empati.

Mænd har også ret til heling

Mænd i forhold med sexafhængige kvinder bliver ofte overset. De lever med skam, vrede og ensomhed bag facaden. Der er hjælp at hente og du skal blot række ud..

Kontakt Dansk Sexolog Center i dag på +45 5252 6262, uanset hvor i verden du befinder dig.