Afhængighed skjult bag benægtelse

Hos Dansk Sexolog Center møder vi mennesker, der er fanget i et skjult liv med:

Det fælles kendetegn: Benægtelse.

Benægtelsen gør det muligt at fortsætte adfærden – selv når konsekvenserne begynder at gøre ondt. Og den rammer ikke kun den afhængige – men også partneren, familien og omgivelserne.

Hvad er benægtelse?

Benægtelse er en psykologisk forsvarsmekanisme, hvor vi ubevidst (eller delvist bevidst) forvrænger, undertrykker eller afviser virkeligheden. Det er en måde at beskytte os mod smertefulde følelser, erkendelser eller konsekvenser.

Hos personer med sex- eller pornoafhængighed, og deres pårørende, bliver benægtelse ofte et aktivt og vedholdende skjold, der fastholder den destruktive dynamik og udsætter ønsket (eller behovet) for forandring.

Hvad er benægtelsens funktion?

Benægtelsen opstår, når virkeligheden er for truende:

  • “Hvis jeg anerkender, at jeg har et problem, skal jeg gøre noget ved det.”
  • “Hvis jeg indrømmer det her over for min partner, mister jeg måske alt.”
  • “Hvis jeg som partner erkender problemet, skal jeg også gøre noget ved det -og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.”

Benægtelse tjener altså til at:

  • beskytte selvværdet
  • undgå ansvar
  • undgå følelsesmæssig smerte og skam
  • opretholde en oplevelse af kontrol/illusion

Men prisen for denne “beskyttelse” er høj. Den forhindrer kontakt med sandheden – og dermed også med reel heling og forandring.

benægtelse skjuler afhængigheden, Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Eksempler på afhængig adfærd – og tilhørende benægtelse

Pornoafhængighed

Adfærd: Dagligt eller hyppigt forbrug, ofte skjult, med stigende behov for variation og tid.
Benægtelse:

  • “Alle ser jo porno.”
  • “Det er bare stresshåndtering.”
  • “Jeg kan stoppe når som helst.”

Sexting og chats

Adfærd: Seksuelle beskeder, billeder, flirterelationer, nogle gange med fremmede, andre gange med kolleger eller gamle flammer.
Benægtelse:

  • “Det var bare lidt uskyldigt.”
  • “Vi mødtes jo ikke fysisk.”
  • “Det tæller ikke som rigtig utroskab.”

Digital flirt og emotionel utroskab

Adfærd: Flirt på sociale medier, datingapps, skjulte relationer, online intimitet uden fysisk kontakt.
Benægtelse:

  • “Det var bare sjov og spænding.”
  • “Jeg elsker jo stadig min partner.”
  • “Vi har ikke gjort noget forkert – det er ikke rigtigt utroskab.”

Gentagen fysisk utroskab

Adfærd: Flere affærer, sex uden for parforholdet, tilbagefald efter tilgivelse.
Benægtelse:

  • “Det var en fejl.”
  • “Jeg var fuld.”
  • “Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det.”
  • “Det betyder ikke noget.”

Købesex og escortbesøg

Adfærd: Betaling for sex – online eller fysisk. Nogle bruger det én gang, andre fast, som eskapisme, magtkontrol eller følelsesdæmpning.
Benægtelse:

  • “Det var KUN sex – ingen følelser.”
  • “Jeg brugte beskyttelse..Det skader jo ikke nogen.”
  • “Det er jo bare en tjeneste.”
benægtelse skjuler afhængigheden, Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Hvorfor benægter vi?

Fordi erkendelse føles truende.
Erkendelse kan betyde:

  • at vi må forandre os
  • at vi mister en illusion om os selv
  • at vi risikerer afvisning, konflikter eller relationstab

Så hellere:

  • nedtone problemet
  • give skylden til partneren eller andre/andet
  • tro på egne undskyldninger

Benægtelsen forlænger blot pinen.

Pårørendes benægtelse – “det er nok ikke så slemt”

Det er ikke kun den afhængige, der benægter.
Pårørende gør det også – især i starten eller når tilliden bliver brudt gentagne gange.

benægtelse skjuler afhængigheden, Dansk sexolog center, misbrugsskolen.dk

Typiske mønstre:

“Alle ser porno – det må jeg kunne leve med.”
“Det var bare lidt chat – det betyder ikke noget.”
“Han/hun siger, det aldrig sker igen – jeg vil tro på det.”
“Hvis jeg bare var mere åben, skete det nok ikke.”

Benægtelsen kan være et forsøg på at bevare relationen – men den udskyder ofte den nødvendige konfrontation med virkeligheden.

Mænd og kvinder benægter forskelligt

Mænd:

  • Bruger ofte intellektuel benægtelse: “Det var bare sex, ikke følelser”
  • Reagerer med lukkethed, vrede eller flugt

Kvinder:

  • Oplever ofte mere indre skam og bruger følelsesmæssig benægtelse
  • Bærer ofte mere skyld og overansvar
  • Har tendens til at “redde” den afhængige i stedet for at stille krav

Når benægtelsen begynder at krakelere – starter forandringen

At erkende afhængighed og konsekvenser er et smertefuldt men nødvendigt skridt mod heling.
Det betyder ikke, at man skal skamme sig – men at man tør tage ansvar og begynde at leve ærligt.

Hos Dansk Sexolog Center hjælper vi både de afhængige og deres pårørende med at:

  • forstå og arbejde med deres benægtelse
  • udvikle nye strategier
  • genetablere grænser og selvrespekt
  • bygge ægte forandring – ikke flere løfter uden handling

Har du eller din partner brug for hjælp for at blive mere afklaret?

Vi tilbyder:

  • Behandling for sex-, porno- og relationsafhængighed
  • Undervisning/rådgivning og støtte til pårørende
  • Hjælp ved gentagen utroskab og digital afhængighed
  • Samtaler om escortbrug og skam
  • Online samtaler hvis du ikke kan møde op fysisk

Kontakt os anonymt og fortroligt

Læs om vores behandlingstilgang