Af Babar Siddiqi, terapeut og leder, Dansk Sexolog Center
Vi klikker os ind i afhængigheder uden at opdage det
Vi lever i en verden, hvor et klik kan føre os næsten hvor som helst – også ind i vaner og afhængigheder, vi aldrig havde forestillet os.
Hos Dansk Sexolog Center møder vi hver uge mennesker, som klikker sig ind i afhængighed af:
- Porno
- Chat og flirtapps
- Sexting
- Købesex
- Online utroskab
Ofte sker det uden, at de selv opdager, at ´det sjove` er ved at tage styringen i deres liv.
I dette blogindlæg ser vi på:
- Hvordan afhængigheden opstår
- Hvorfor iværksættere/selvstændige kan være særligt udsatte
- Hvordan du opdager, om du har et problem
- Vejen ud af afhængigheden
Det starter uskyldigt – men klik for klik ændrer hjernen sig
Mange starter af ren nysgerrighed:
“Bare et hurtigt kig på en pornoside.”
“Lidt sjov flirt på en chatapp.”
“En uskyldig samtale med en fremmed.”
Men det er sjældent så uskyldigt, som det føles.
Hver gang du klikker, udløser hjernen dopamin – det samme stof, der aktiveres ved alle former for afhængighed.
Over tid forstærkes hjernens belønningsbaner, hvilket skaber et behov for:
- Mere ekstremt indhold
- Hyppigere klik
- Længere sessions
Mange opdager først problemet, når det begynder at påvirke:
- Arbejdslivet: manglende fokus, overspringshandlinger
- Relationer: skjult online-adfærd, løgne, brud på tillid
- Selvværd: skyld, skam, lavt selvbillede
- Økonomi: udgifter til betalt indhold og abonnementer
Hvorfor er iværksættere/selvstændige særligt udsatte?
Iværksættere, freelancere og selvstændige kan have arbejds- og livsvilkår, som gør dem ekstra sårbare:
- Frihed: nem adgang til onlineadfærd i arbejdstiden
- Alene-arbejde: øget ensomhed, behov for stimulation
- Stress og pres: søgen efter hurtig belønning
- Mangel på faste rammer: lettere at glide ind i skadelige vaner
Klient-citat:
“Jeg klikker mere, når jeg har en svær dag, mister en kunde eller føler mig afvist… Nogle dage kan jeg næsten ikke stoppe – men jeg har ikke haft tid til at få hjælp, indtil Jeg blev afsløret af min kæreste”
Hvornår er det et problem?
Adfærden bliver problematisk, når du:
*Bruger mere tid end planlagt på seksuelt indhold eller chats
*Lyver om din adfærd eller skjuler den for andre
*Prøver at stoppe, men falder i igen og igen
*Oplever negative konsekvenser i arbejde, parforhold eller socialt liv
*Mærker skam, skyld og uærlighed – men fortsætter alligevel
Hvorfor er det så svært at stoppe?
Afhængighed af porno, sexting og online utroskab er ikke kun et seksuelt problem – det er et belønningsproblem i hjernen, kombineret med et flugt- og mestringsmønster.
Mange bruger ubevidst adfærden til at:
- Dulme stress, ensomhed, kedsomhed og endda belønning
- Føle sig attraktiv eller værdifuld
- Få et hurtigt fix, når hverdagen føles tung
Derfor virker det sjældent blot at beslutte sig for: “Jeg stopper bare i morgen.”
Ofte kræver det en målrettet indsats – og for mange: professionel hjælp.
Vejen ud – hvad kan du gøre?
- Vær ærlig med dig selv
Spørg: Hvad bruger jeg denne adfærd til? Hvad koster det mig?
- Sæt struktur på din hverdag
Skab faste rutiner. Undgå tid foran skærmen uden formål.
- Fjern fristelser
Bloker adgangen til problematiske sider og apps.
- Søg fællesskab
Opsøg offline kontakt og relationer.
- Overvej professionel hjælp
Få hjælp til at forstå dit mønster og lære nye mestringsstrategier.
Hos Dansk Sexolog Center er du ikke alene
Hos Dansk Sexolog Center ser vi mange iværksættere og selvstændige, der er kommet ud i afhængighed af bl.a. digitale seksuelle vaner.
Det rammer mænd og kvinder i alle aldre – også dem, som udadtil “har styr på det hele”.
Men du er ikke alene med disse mønstre…Jo tidligere du griber ind, desto nemmere er det at komme fri.
Læs mere om vores behandlingstilbud
Her på hjemmesiden kan du læse mere om behandling for:
- Pornoafhængighed
- Sexafhængighed
- Sexting-afhængighed
- Online utroskab
Landsdækkende behandling – Ring nu på +45 5252 6262, hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp til en afklaring.